VingeByen App er skræddesyet til alle, der føler hjemme i Vinge og ønsker at leve mere bæredygtigt og skabe relationer i nærheden.
Introduktion
ByenVinge er mere end en app; det er hjertet af fællesskab og bæredygtighed i boligområdet. Applikationens formål er at skabe et innovativ digital platform, der samler lokalt fællesskab, hverdagens bæredygtighed og naboskabsaktiviteter. Resultatet er en ny platform, der styrker netværket og skaber tryghed i lokalområdet.
ROLLE
Designansvarlig
PROJEKTETS PERIODE
December 2021 - 1 uge
PROJEKTTYPE
Eksamensprojekt
DESIGNVÆRKTØJER
Case resumé
Under denne eksamensopgave blev vi udfordret til at udarbejde et hyperlokalt digitalt netværk med udgangspunkt i design thinking-processen som en digital konceptudvikler. Opgaven havde ingen specifikke krav, men formålet var at udvikle et koncept for Byen Vinge på kun én uge.
Den udleverede opgavebeskrivelse lød:
"VINGE har en vision for deres 'grønne hjerte', hvor ønsket er at skabe forskellige aktiviteter, der understøtter fællesskaber og et aktivt udeliv. Det 'grønne hjerte' er en struktur, der skal forbinde VINGE med rekreative omgivelser, støtte biodiversiteten og bylivet."
I denne opgave har jeg, ved hjælp af min målgruppeanalyse og forskellige undersøgelser, udviklet en app for Vinge's beboere. Sammen kan de deltage i deres eget fællesskab, hvor de kan bruge platformen til at skrive, debattere, deltage i fællesaktiviteter og følge med i fælles besparelser som f.eks. energiforbrug, vandforbrug, affaldsreduktion mv.
De fem Visioner

Byliv

Natur

Bæredygtighed

Fællesskab

Nærhed
Login
Som den klassiske måde at oprette sig på en digitial netværk bliver man præsenteret med login-siden.
På login-siden kan man vælge imellem at logge ind og oprette bruger ved hjælp af en aktiveringskode, der er blevet tildelt af udlejeren eller oprette sig med mail, hvis man i en tilfælde ikke har fået en aktiveringskode.
- Intuitivt design
- Hurtig proces
- Sikkerhed i fokus
- Enkel og klar vejledning
Hjem
På hjem-siden er hele oversigten, hvor man som beboer kan få et overblik over "Byens grønne status", hvor beboerne kan se den fælles besparelse, som de sammen i fællesskab har været med til at have indflydelse i.
Udover dette kan man se de forskellige populære aktiviteter, der foregår i øjeblikket. I oversigten kan man også de seneste opslag fra beboerne samt meddelelser fra ejendomskontoret.
- Enkel navigation
- Enkel og klar overblik
- Fokuseret på relevant information
- Styrker den enkeltes engagement i grøn livsstil
Området
Et kort over området byen Vinge vil være tilgængeligt for brugerne så de kan se et kort over byen, hvor man kan finde gå ruter, lokale butikker, stier mm.
Denne tilgængelighed kan skabe nærhed mellem beboerne og vise overblik over hele området.
- Informativ rute
- Fokus på naturen
- Overskueligt kortoverblik
- Bedømmelser og klar beskrivelse af ruten
Fællesskab
Fællesskabet indeholder forskellige opslag af beboerne, hvor de kan dele opslag med hinanden.
Pointen i at have et fællesskabs sektion er at skabe nærhed mellem beboerne, samt vedligeholde fællesskabet og skabe tryghed i byen Vinge.
- Tydelig brugergrænseflade
- Let navigation
- Del, kommenter og reager på opslag
- Fokuseret på fællesskab og nærhed
Aktiviteter
For at skabe et bedre netværk imellem nabolaget er det også relevant at udføre nogle aktiviteter sammen i omgivelserne i byen Vinge.
Aktivitetssektionen vil derfor være en fordel for naboerne, hvor de sammen kan opbygge et bånd.
Aktiviteterne kan omfatte nytårsfester, juleaftener for personer, som er alene i juleperioden. Derudover kan de forskellige aktiviteter også være for nogle børnefamilier, som kan socialisere sig med andre børnefamilier.
- Sociale netværk
- Hurtig opdagelse af events
- Tilgængelig information
- Nabosammenhold
Profil
Da det er en fællesskabsplatform, hvor hver bruger har sin egen profil, er det relevant at inkludere en profilsektion for den enkelte bruger. Dette giver brugerne mulighed for at identificere sig selv på platformen, og ved at have en personlig profil bliver brugerne mere engagerede, da de føler en forbindelse til platformen og andre brugere.
Under profilsiden ville beboerne også kunne oprette opgaver til ejendomskontoret, såsom, ødelagt rude, problemer med håndvasken mm. Denne funktion giver et tættere og effektivt forbindelse til ejendomskontoret.
- Oversigt over opslag, events og område
- Support, hjælp og indstillinger
- Seneste aktiviteter og gemte indlæg
- Opgaver for ejendomskontoret
Usability test
Under udviklingen har jeg udført brugervenlighedstests og tilføjet en dark-mode version som respons på testpersoners udfordringer med langvarig skærmtid i lys tilstand.
Dark mode forbedrer ikke kun øjenkomfort, især under svagt oplyste forhold, men kan også spare batteriets levetid på enheder med OLED- eller AMOLED-skærme.
Denne tilstand tilbyder bedre kontrast og læsbarhed samt et æstetisk udseende, hvilket skaber en forbedret brugeroplevelse.
Ændringer
Under hele processen er der også tilføjet nogle ændringer for at gøre applikationen mere brugervenlig. Udover at introducere funktionen dark mode, ændrede jeg menuen for, at brugerne nemt kunne finde de forskellige sektioner.
Think-aloud testen viste, at den tidligere version af menuen var besværlig i forhold til at finde de forskellige sektioner. Eftersom der er blevet tilføjet mere tekst, viste testresultaterne, at det nu er mere brugervenligt.
Visuel Identitet
Der er flere faktorer, der bidrager til opbygningen af et vellykket koncept. Da det visuelle spiller en afgørende rolle, har jeg skabt et logo og udviklet den visuelle identitet for ByenVinge-konceptet.
- Anerkendelse: Sikrer nem genkendelse og erindring.
- Branding: Integral for etablering og styrkelse af brand.
- Tiltrækning: Tiltrækker og efterlader et positivt første indtryk.
Farver
De valgte farver til den visuelle identitet inkluderer den blå farve, der symboliserer pålidelighed og loyalitet. Den grønne farve repræsenterer naturen og bæredygtighed.

HEX #A0E226 │ rgb(160, 226, 38)

HEX #358594 │ rgb(53, 133, 148)

HEX #ffffff │ rgb(255, 255, 255)
Typografi
Den typografi, der blev brugt til at opbygge logoet, er en geometrisk sans-serif skrifttype.
Denne skriftstil formidler ofte en følelse af enkelhed, renhed og modernitet ved at være klar og tydelig.
